Hannah Arendt, en af forrige arhundredes store politiske taenkere, har faet en renaessance, for hun bidrager med noget vigtigt, som vi ogsa i vor tid bor overveje, besinde os pa, og handle pa! To temaer er centrale i Hannah Arendts forfatterskab: Ondskabens problem, der aldrig har vaeret tydeligere end i skyggen af nazismens og kommunismens udryddelses- og arbejdslejre, og hvis traengsler vi baerer med os ind i det nye artusinde. Og menneskelivets vilkar og sporgsmalet om hvorfor vi ikke kan organisere Det Gode Liv, sadan som allerede Platon og Aristoteles talte om? Ogsa det sporgsmal kan og bor optage det senmoderne menneske. Grundlaeggende sporger Hannah Arendt, hvordan vi som mennesker skal forholde os og agere i forhold til hinanden i en tid, hvor De Store Fortaellinger er lagt tavse og vi er blevet overladt til os selv. Hun soger de midler og muligheder vi har for efter samtidens store menneskelige katastrofer at finde tilbage til et humant og respektfuldt faellesskab med hinanden. En grundtanke hos Hannah Arendt er umuligheden af at forudsige verdens gang, i hvert fald sa laenge denne historiens gang involverer handlende mennesker. Evnen til taenkning bliver hendes bedste bud pa et vaern mod de uundgaelige katastrofer vi paforer os selv, nar habet krakelerer.