Henrik Pontoppidan giver i seks noveller et trosteslost billede af husmandsklassens elendige sociale forhold i 1880'ernes Danmark. Druk, fattigdom og habloshed er den daglige folgesvend. Vi horer om det fattige barn, der begraves uden storre dikkedarer, og vi moder den gamle kone, som brutalt bliver kastet pa fattiggarden. For andre gar det egentlig den rigtige vej, men sa kommer den brutale dod, en uonsket graviditet eller bristede hab og odelaegger det hele. Novellerne i denne samling er blevet betegnet som Pontoppidans bedste husmandshistorier.